Velkommen til Asger og Johannes

NYHED – 04/03/2025

Nye kræfter på holdet

Hos Soft Design arbejder vi hver dag med at udvikle teknologiske løsninger, der gør komplekse processer mere enkle.

Nu får vi selskab af to praktikanter, Asger Birk og Johannes Thomassen, der begge har en stærk interesse for softwareudvikling og AI – og som nu får mulighed for at omsætte teori til praksis.
nyhed johannes thomassen og asger birk hos soft design
Fra venstre – Johannes Thomassen og Asger Birk

Mere om Asger og Johannes

Asger studerer softwareudvikling hos KEA – Københavns Erhvervsakademi og drives af konkurrence, problemløsning og muligheden for konstant at forbedre sig. I sin praktik skal han være med til at udvikle løsninger, der kan afsløre forsikringssvindel – et område, hvor data og AI kan gøre en mærkbar forskel.

Johannes studerer datamatik på KEA og har en særlig interesse for machine-learning og dets potentiale til at effektivisere arbejdsgange. Han vil bruge sin praktik på at dykke ned i billedgenkendelse og videreudvikle AI-løsninger, der kan automatisere komplekse processer.

Begge har en skarp analytisk tilgang, et stort drive og lysten til at gøre teknologi mere anvendelig i praksis. Vi ser frem til at have dem med på holdet – og til at se, hvad vi kan skabe sammen.

Velkommen til, Asger og Johannes!
Se mere
Læs mere om Asger på LinkedIn
Læs mere om Johannes på LinkedIn
Læs også nyheden på LinkedIn
«
»