Allan Iversen-effekten er en uventet løsning på AI-skepsis

NYHED – 01/04/2025

Bliver jeg erstattet af AI?

Det er det spørgsmål, jeg oftest møder, når jeg rådgiver virksomheder om implementeringen af kunstig intelligens skriver Ayoë Malmqvist, direktør i Soft Design.

Det er ikke uden grund, at mange i dag frygter, at de mange nye AI-teknologier på den ene eller anden måde kan tage vores jobs.

En analyse fra Goldman Sachs vurderer, at 300 millioner job globalt kan blive påvirket af AI, mens en rapport fra World Economic Forum forudsiger, at AI vil automatisere 85 millioner jobs inden 2025 – men samtidig skabe 97 millioner nye.

Danmark står i et dilemma: Skal vi frygte teknologien og tøve – eller tage den til os og sikre, at vi forbliver konkurrencedygtige i en verden, hvor USA og Kina investerer milliarder i AI-udvikling?
nyhed ayoe malmqvist soft design rekruttering
Ayoë Malmqvist – Direktør i Soft Design

Modstanden mod AI starter i ledelsen

Når jeg præsenterer AI-løsninger for danske organisationer, er der et tydeligt mønster i modstanden:
  • “Vi venter lige og ser an” – en klassisk reaktion, som handler om, at det er svært at forstå, hvor hurtigt ny teknologi ændrer spillereglerne.
  • “Vi tør ikke tage springet” – frygten for, at den nye teknologi forandrer velkendte arbejdsgange og virksomhedens unikke kultur.
  • “Vores medarbejdere vil ikke tage det til sig” – den udbredte opfattelse, at AI vil møde stor modstand fra medarbejderne, men sandheden er ofte mere nuanceret.
Jeg har oplevet alle reaktionerne, og jeg har set virksomheder gå glip af effektiviseringsgevinster, fordi de simpelthen ikke tør tage første skridt. Men jeg har også set, hvordan en rigtig implementeringsstrategi kan vende modstand til accept – og endda begejstring.

Da Allan Iversen (AI) blev en del af teamet

Et af mine mest vellykkede samarbejder har været med a-kassen Ase. Hvert år håndterer Ase 200.000 samtaler, der alle skal dokumenteres. Det plejede at være et tungt og tidskrævende arbejde for rådgiverne, men i dag håndterer en AI-løsning opgaven ved både at transskribere og lave resumé.

Fra starten var der skepsis. Medarbejderne spurgte, om de kunne stole på AI’en, og om kvaliteten ville falde. Men i stedet for at afvise teknologien tog de ejerskab over den.

De gav AI’en et navn: Allan Iversen.

Ved at personificere teknologien blev den ikke længere opfattet som en abstrakt trussel, men som en ny ”kollega”, der skulle oplæres. Når Allan lavede fejl, blev det mødt med en bemærkning om, at han stadig var under oplæring. Og i takt med at systemet blev bedre, voksede anerkendelsen: „Allan er ved at blive skarp.

Resultatet er, at medarbejderne har taget teknologien til sig i stedet for at modarbejde den. Skepsissen er faktisk overskygget af oplevelsen af at have fået et nyt, brugbart værktøj – eller rettere, en ny kollega.

Efter blot seks ugers test var resultaterne altså klare:

  • Efterbehandlingstiden faldt med 3 minutter og 10 sekunder pr. samtale
  • Kvaliteten af dokumentationen steg
  • AI skabte strukturerede data, som gjorde det muligt at forbedre kundeoplevelsen
Eksemplet fra Ase viser, at AI ikke kun handler om effektivisering – det handler om at ændre vores forståelse af teknologiens rolle på arbejdspladsen. Når medarbejderne bliver en aktiv del af implementeringen, forsvinder en del af modstanden.

Men betyder det, at vi ukritisk skal implementere AI, hvor det er muligt? Nej.

Sund skepsis eller frygt?

Vi skal selvfølgelig tage AI alvorligt. Den vil ændre vores arbejdsmarked – nogle jobfunktioner vil forsvinde, mens nye vil opstå.

Men frygt må ikke være en stopklods. Skepsis er sund – hvis den bruges konstruktivt. AI handler ikke kun om effektivisering, men om, hvordan vi former fremtidens arbejdsmarked. Det rigtige valg er ikke at afvise teknologien, men at tage ansvar for, hvordan vi bruger den.

Og skulle tvivlen alligevel melde sig, kan vi lære noget af Ase: At gøre teknologien til vores egen. Måske jeres næste AI-løsning også har brug for et navn?
Se mere
Læs artiklen på marketconnect.dk
«
»